Kompetencer

Ansvarlighed og kvalitet er de vigtigste nøgleord hos os!

Ansvarlighed og kvalitet er de vigtigste nøgleord hos Sørens Tagdækning. Det gennemsyrer hele vores måde at tænke og arbejde på. Vi tager ansvar, når vi giver et tilbud.

Virksomheden blev grundlagt i 1999 af tagdækkermester Søren Dam . I 2007 trådte sønnen Anders Dam ind i firmaet. Med stigende efterspørgsel er vi i dag i alt 22 medarbejdere. Heraf er 2 lærlinge, fordi vi ønsker at være med til at tage ansvar for at udvikle faget, og sikre næste generation af tagdækkere.

Fra vores lærlinge og uddannelsesinstitutionerne får vi adgang til den nyeste viden inden for tagdækning. Til gengæld er vi med til at sikre, at der er lærepladser at få.

Listetag er vores spidskompetence

Vi er en af de førende i Danmark indenfor montering af listetage. Vi monterer listetage i alle størrelser lige fra parcelhuset til de helt store erhvervsbyggerier, og vi er blandt de 15 største aktører inden for listetag på markedet i Danmark.

Vi sætter en ære i at levere et flot tag, og i kraft af vores store erfaring gennem mange år er vi blandt de skarpeste på markedet når det gælder prisen, kvaliteten og udseende på monteret listetag.

img_8955